Amerikansk Red Ale er indbegrebet af en letdrikkelig og behagelig øl, som på forbilledlig vis slukker tørsten og behager ganen. Det lyder jo rigtig rart og hyggeligt, men er alligevel ikke helt godt nok for os. Så vi tog en almindelig Red Ale-opskrift, twistede den og gangede det hele op med en to-tre stykker, og vupti fik vi ”Red Nitro” en Imperial Red Ale.
Vi har brugt masser af rød karamelmalt til at skabe en solid maltbase for at vi - endnu engang - har kunnet skrue markant op for humlen.
Red Nitro er vores legeplads for den amerikanske Galena-humle, og hvis du synes den er satans bitter, så har du helt ret! Dejligt ikke?